Om Bloggen

Når man nu ikke kan få have nok, hvad gør man så? Så laver man en blog, hvor man kan nørde om alt det, man elsker ved det. Det er tanken bag.

Mit navn er Lars Damgaard og havde du spurgt mig for 15 år siden, om jeg havde lyst til at arbejde i haven, så havde jeg grinet højt. Så fandt jeg en kone med kæmpe have-entusiasme, hvilket smittede af. Og så opdagede jeg hvor fantastisk det er, at nulre i haven, dyrke egne grøntsager, tæmme naturen og bare nyde livet udendørs.

Den største udfordring for mig er faktisk, at jeg ikke har have nok. Faktisk har vi først lige købt hus og er flyttet ind i foråret 2021. Haven i det nye er ikke engang 1000m2. Og den hælder lidt. Så ja, jeg er både udfordret og lidt begrænset. Men det arbejder vi på.

Den rigtig opmærksomme læser vil have bemærket ejerskifte på denne hjemmeside i 2021. Nete Kaasen har overdraget sitet til mig, og jeg ønsker at videreføre det i den ånd det er skabt.

Velkommen til HaveOgDrivhus.dk

Hvad er idéen med haveogdrivhus.dk?

Idéen er primært, at jeg kan få afløb for min glæde ved og interesse for livet i haven og i drivhuset. Jeg er i høj grad livsnyder, og haven er mit foretrukne sted, når jeg ikke arbejder. Artiklerne er baseret på mine interesser og de fokusopgaver jeg har i haven i løbet af året.

Når jeg ikke er i haven eller hygger med fruen, så hygger jeg med at lave hjemmesider til private, foreninger og mindre virksomheder.

Sidst men ikke mindst er der også en økonomisk interesse i bloggen. Jeg linker til forskellige webshops og deres produkter, når det giver mening ift. mine blogindlæg. Det skaber en lille indtægt, som primært bruges på præmier i konkurrencer og udgifter til hjemmesiden.

Kontakt mig

Besøg mine øvrige web-projekter

Tastings.dk – en hjemmeside fuld af smag. Her finder du vinsmagninger, ølsmagninger, whiskysmagninger, romsmagninger, portvinssmagninger, ginsmagninger og kaffesmagninger.

Padelavisen – en hjemmeside om Danmarks måske hurtigst voksende sportsgren og motionsmetode, nemlig spillet padel.

Dørtelefonanlæg.dk – en hjemmeside om dørtelefoner og dørtelefonanlæg.

Varmepumpe-services.dk er en hjemmeside dedikeret til info om varmepumper

Pin It on Pinterest