Dyrk grøntsager på altanen

Der er bare noget fantastisk ved at plukke sine egne krydderurter, hjemmedyrkede kartofler med en klat kold smør er bedre end fredagsslik og et solvarmt jordbær smager, så det gør helt ondt i kæberne…. 

Du behøver på ingen måde en stor have for at kunne nyde disse små glæder. Dyrk grøntsager på altanen og nyd de små glæder. Det er dem der skaber lykke i hverdagen.

dyrk grøntsager på altanen

Krydderurter i massevis

Krydderurter er ret nemme at dyrke, også på altanen. Lav en dekorativ reol som her, og PROP den med skønne krydderurter, som du kan bruge i madlavningen. LIDT italiensk har man da lov at føle sig 😉 

Tomater i potter

Du skal nok ikke sætte næsen op efter den helt store høst, men du kan godt dyrke tomater på altanen, så du har til et par gode madder og en salat i ny og næ, og duften af en nyplukket tomat er nu fantastisk. 

Tænk vertikalt

Tænk vertikalt, når du dyrker på din altan. Salatblade og spinat vokser hurtigt, og dyrket som her, har du til 1-2 portioner i hver potte. Sår du nye frø, når den første omgang er spist, kan du snildt nå 2-3 omgange i perioden april til september. 

Jordbær i IKEA poseholder

Den her er altså genial. Der skal ikke meget væg til at rumme 4-6 af disse billige poseholdere fra IKEA, og jordbærplanterne er så stædige, at du snildt kan have 8-10 planter i hver holder. Når jordbærrene er spist, har du en grøn og frodig væg på terrassen. 

Agurker i potter

Du kan sagtens dyrke agurker på altanen – uden et drivhus. En god frilandsagurk sættes til spiring indenfor i det tidlige forår. Lad planten vokse sig godt stærk indenfor, og sæt den i en potte på altanen i starten af juni. 

Rabarber er geniale til altanen

Jo flere du plukker, jo flere får du! Du kan sagtens dyrke nok rabarber i en sæson til flere små, hyggelige rabarberkager, som du kan byde gæsterne – eller nyde HELT for dig selv. 

Uhm... Nye kartofler

Kartofler er en nem afgrøde. Læs dem til spiring i slutningen af februar eller starten af marts, og læg 3-4 kartofler i en spand – afhængigt af størrelsen. Du kan sagtens lade dem stå indendørs i starten, og starte din dyrkning tidligt. Sæt dem ud på altanen – evt. på en lille reol, der kan bære de tunge spande. Så kan du godt have 6 spande selv på relativt lidt plads. 

Ideer til altan-indretning

Flotte cafésæt

Et cafésæt står højt på min ønskeseddel. Det minder mig om ferie i Paris, og ville passe helt perfekt ind på den første altan med den franske stemning. Du finder cafésæt her.

Plantekasse med læskærm

Denne plantekasse er genial til at skabe læ på altanen. Den fås også i sort. Personligt er jeg selv vild med den naturlige farve på denne model, og endnu mere er jeg vil med at den er lavet i polyrattan som er vedligeholdelsesfrit. Du finder plantekassen her.

Pin It on Pinterest