I dag vil jeg gerne snakke om pavilloner. Den vej har vi nemlig valgt at gå hjemme hos os. Som nogle her på kanalen måske husker, så købte fruen og jeg huset i april 2021 og resten af året var relativt hektisk med jobs, Covid-19 og egentlig bare livet.

Terrassen lige nu

Så vi fik aldrig rigtig gjort noget ved terrassen udover at få stillet et bord op og så fik vi 4 lækre havestole i træ af mine svigerforældre i indflyttergave. Havestolene er de her Liva havestole fra Coop

Da mine forældre flyttede sidste vinter, var vi så heldige at få lov at overtage deres hyndeboks, så den har vi stående i terrassens eneste inderhjørne. Om den skal blive ved med at stå der, vil tiden vise. Der skal jo formentlig stå et pavillon ben.

Derudover står der en af de klassiske Weber kulgriller og en Weber gasgrill Q3200. Det er sidstnævnte vi bruger allermest, men jeg nænner ikke at skille mig af med kulgrillen. Ikke endnu i hvert fald.

Sidst men ikke mindst har vi en række blomster- og krydderikrukker og i en af disse har vi desuden en parasol.

Så der er i dén grad mulighed for forbedring…

Overvejelser i forbindelse med valg af en pavillon

Vi har været vidt omkring i forhold til at afsøge muligheder. Allerførst tænkte vi at det skulle være en klassisk overdækket terrasse med en side, som så kunne skærme lidt for vinden, men urolighed i forhold til lysindfald i vores stue indtraf, så den ide blev droppet.

Det meste af vinteren gik med en ide om først en markise og siden et solsejl, men så dukkede ideen om en pavillon op igen.

Nogle af vores rigtig gode venner satte en pavillon op på deres terrasse sidste år, og da vi besøgte dem en dejlig sommerdag i 2021, syntes vi begge, at det da faktisk var smart. Men vi kom af en eller anden grund fra det igen.

Da vi så kom på det igen for et par uger siden, var der pludselig ingen tvivl. Og vi havde en rigtig god ide om, hvad en pavillon på vores terrasse skulle kunne for, at vi blev glade for den.

Vores pavillon krav er

  • 3 x 3 meter
  • Skal være solid
  • Skal kunne stå fast
  • Skal have stofsider, som kan rulles for og fra efter behag
  • Skal have insektnet, som kan rulles for og fra efter behag

Og vi har fundet netop sådan en pavillon i IKEA. Det er den her: HIMMELSÖ pavillon

Fliserensning med højtryksrenser før pavillon opsætning

Før vi køber og sætter pavillonen op, så er det dog planen, at højtryksrense terrassens fliser. Til det har vi en højtryksrenser fra Nilfisk og så skal vejret vist bare blive lidt varmere igen.

Som jeg har forstået processen, så er det vigtigt at bruge en patio cleaner på højtryksrenseren. Ellers kan fliserne tage skade.

Og efterfølgende skal der nyt sand mellem fliserne, for der bliver jo masser af luft imellem, når mange års mos og skidt fjernes.

Men så skulle fliserne på terrassen også blive pæne og rare at gå på igen.

Jeg kommer til at opdatere og dokumentere hele processen her på Have og Drivhus, så hvis du synes det er sjovt og spændende at følge med i, skal du være hjerteligt velkommen.

Se havestole her

Havestole fås i forskellige størrelser, farver og udseende.

Se Weber griller her

Jeg er glad for mine to Weber griller. Der finde andre gode grilller derude, men her får du altså nogle gode Weber griller præsenteret

Se højtryksrensere her

Der findes mange forskellige højtryksrensere. Du finder nogle af dem præsenteret her.

Udvalgte reklamører

Pin It on Pinterest